3. maj 2023

Sådan indretter du en lille bolig

Del på:

Fordele ved en lille bolig

De fleste har prøvet at bo i en lille bolig på et eller andet tidspunkt i deres liv. Måske har man været studerende og boet i en studiebolig, hvor pladsen har været minimal. Måske har man valgt at flytte i noget mindre af økonomiske årsager. Årsagerne kan være mange, men der er dog mange fordele ved at bo i en lille bolig. For det første er en lille bolig som regel billigere, og det kan derfor være økonomisk fordelagtigt at bo småt. Et stort hjem er nemlig ikke nødvendigvis lig med lykke. Et hus kræver eksempelvis meget mere tid og arbejde end en lille bolig. Som husejer skal man vedligeholde meget, have større fokus på forsikringer og så er der naturligvis mere rengøring. En lille bolig er på mange måder lettere at holde og kræver ikke så meget knofedt. Af den grund er det oplagt at vælge en lille bolig, hvis man ønsker at bruge endnu mere tid på det nære frem for større praktiske gøremål.

 

Skab mere luft i boligen med disse råd

På trods af at en lille bolig som regel ikke kræver meget vedligeholdelse, er pladsen ofte træng og udfordrende. Der er dog meget, man kan gøre for at skabe mere luft i hjemmet:

  • Udnyt højden i din lille bolig. Det kan være en fordel at vælge skabe og reoler, der har mulighed for at hænge på væggen. Skabe, der står på gulvet, fylder nemlig en del. Forsøg derfor at få opbevaringspladsen op på væggen.
  • Undgå overflødige møbler og pynteting. For at skabe mere plads i hjemmet er det en god idé at skære ned på møblerne. Køb kun de ting, du har brug for og lad den store lænestol blive i møbelforretningen. Pynt også kun hjemmet med få og enkle ting, så rummene ikke kommer til at virke rodede og klaustrofobiske.
  • Tænk funktionelt og alternativt. Der findes mange møbler med opbevaringsplads, og det kan være en god investering for folk, der vælger at bo i en lille bolig. Du kan eksempelvis få en seng med indbyggede skuffer.

Herudover er det vigtigt at holde rummene i sin lille bolig lyse og hyggelige. Så leg med belysning, maling og fravælg gardinerne. Lys kan nemlig være med til at skabe mere luft i din bolig.

 

Skab en charmerende altan

Når man vælger en lille bolig, følger der ofte en lille altan med, som kan være meget svær at indrette. Inden du giver dig i kast med at gøre din altan personlig, er det derfor vigtigt at overveje, hvad du har af ønsker til din altan. Er det et sted, hvor du ønsker at drikke morgenkaffe, eller vil du hellere have en grøn oase? Når man har besluttet sig, er det mere håndgribeligt at indrette en lille altan. Hvis der skal møbler udenfor, skal de dog vælges med omhu på grund af pladsmanglen. Herudover er det en god huskeregel at rydde op efter sig, så altanen altid er let at benytte og virker indbydende.