10. jan 2023

Haveindretnings ideer

Del på:

Brug haven året rundt

Et hus er intet uden haven, der omgiver det. Haveindretning kan dog være en stor udfordring – især når de kolde vintermåneder nærmer sig. På denne årstid bliver plantelivet ofte kedeligt at se på, blæsten river i træerne og haven virker således ikke så indbydende som hidtil. Alligevel kan det betale sig at gribe om værktøjet og skabe en smuk oase i haven, som kan nydes hele året rundt. Vi mennesker har nemlig godt af at komme ud og nyde den friske luft. Det giver både livsglæde og nyfunden energi. Det handler blot om at indrette haven strategisk, så du kan nyde naturen tæt på hver evig eneste dag.

 

Sådan indretter du din have

At indrette en have er dog ikke så ligetil, som det umiddelbart lyder. Det kræver mange overvejelser, men det behøver til gengæld ikke at være svært. Med disse råd kan du kaste dig over haveindretning uden fortvivlelse:

  • Start med at planlægge rammen for din have. Før du giver de i kast med blomsterbede og pynteting, skal du have styr på de basale ting i din have. Få styr på hækken, græsplænen og de omkringliggende træer som det første. På den måde har du et solidt grundlag, inden du begynder på den mere kreative del af haveindretning.
  • Vælg robuste planter i forskellige varianter. Hvis du ønsker at opleve plantelivet i vintermånederne, kan det være en god idé at plante staudebede. Stauder er nemlig utrolig hårdføre og kan klare sig igennem vinteren. Du kan også vælge planter, der skifter i takt med årstiderne – så er der smukt og frodigt i haven hele året rundt.
  • Skab hyggelige områder i haven. Man kan nyde haven gennem alle årstiderne ved skabe forskellige hyggekroge. Du kan eksempelvis bygge en havepavillon, så du kan sidde i læ for blæsten og drikke morgenkaffe hver dag.

Haveindretning handler i første omgang om planlægning, så det er vigtigt at gøre op med sig selv, hvad man ønsker i sin have. Skal den være rig på natur som en kolonihave, eller skal der være en stor græsplæne, så I kan lege og spille fodbold i stor stil? Følg din mavefornemmelse.

 

Skab liv i haven med pynt

Foruden plantelivet er der mange tiltag, du kan tage inden for haveindretning for at skabe liv i haven. Hvis man gerne vil have dyrelivet lidt tættere på, kan det være en god idé at sætte fuglekasser op eller stille potter med fuglefrø frem forskellige steder i haven. For at gøre potterne mere personlige kan man eventuelt dekorere dem. Det er også en mulighed at pynte op alt efter årstiden. Når vinteren banker på, er der rigeligt med julepynt og julelys at finde i butikkerne, som kan sprede hygge i haven. I kan også sprede uhygge til halloween ved at skære græskar ud og hænge dødningehoveder op. Mulighederne er mange. Hvis man følger sin haveindretning efter årstider og helligdage, kan man dog let og overskueligt få haven til at virke indbydende hele året rundt.