27. jan 2022

Find den rette hvilestol til dig

Del på:

Derfor skal du investere i en hvilestol

De fleste har brug for afslapning efter en hektisk hverdag. I et hus med meget liv og utallige gøremål kan det dog være meget svært at finde et pusterum, hvor man kan læne sig ubekymret tilbage. En hvilestol kan være med til at løse denne problematik. Hvilestole findes i mange størrelser og faconer – det hele afhænger af ens individuelle behov. Hvad, der står fælles for hvilestole, er at de er med til at skabe et roligt moment midt i husets kaotiske atmosfære. Herudover kan stolen også fungere som et vigtigt element i indretningen i hjemmet. Den kan både give stuens hygge en ekstra dimension, såvel som den kan trone som et klassisk og stilrent design, der vækker beundring. Uanset hvilken stilart man ønsker, er en hvilestol en god og komfortabel investering.

 

Sådan finder du den rette hvilestol

Det kan være svært at finde ud af, hvilken hvilestol man skal købe. Overvej derfor altid, hvad hvilestolens formål skal være. Er den til at flyde i, eller går du efter et mere stilrent designmøbel? Herunder kommer et par eksempler på hvilestole for enhver smag:

  • Køb en retro hvilestol, hvis du ønsker, at din stol skal skabe kontrast i hjemmet. Ved at investere i en gammeldags stol, får du nemlig et selvstændigt og anderledes møbel, der forlanger opmærksomhed. Denne type hvilestol fås i udfordrende farver og kan således fremstå som et moderne indspark i indretningen.
  • Ægget er til dig, der ønsker et klassisk design i topkvalitet. Designet af Arne Jacobsen er denne hvilestol lige så komfortabel, som den er elegant. Ægget er en designklassiker, der vil pryde hjemmet. Den fås både i stof og læder med en matchende fodskammel.
  • Med en stofstol fra Delta, får du en slidstærk hvilestol, som holder i mange år. Denne type hvilestol er let at smide sig i efter en lang dag, da både ryglæn og sæde transformeres, når du læner dig tilbage. Denne hvilestol er med andre ord en rigtig flyder.

Uanset om du ønsker et klassisk design eller et komfortabelt møbel, der egner sig godt til børnefamilien, er det til at finde. Prøv dog altid hvilestolen, før du køber den. Måske er den hvilestol, du havde udset dig på forretningens hjemmeside, slet ikke som du forestillede dig i virkeligheden.

 

Overvej dette inden du køber en hvilestol

Alt afhængigt af, hvilket materiale den pågældende hvilestol er lavet af, kræver det forskellig vedligeholdelse. Læder er som regel let at holde, da det ofte kan tørres af, hvis man spilder. En hvilestol i læder skal dog også vedligeholdes med fedtcreme, som kan holde læderet nyt og friskt. Hvis man vælger en hvilestol af stof, skal man være opmærksom på, at den kan være sværere at gøre ren, hvis uheldet er ude. Stof er på den anden side et materiale, der giver ekstra komfort og hygge. Hvis du er i tvivl, kan du altid søge råd hos en ekspedient fra møbelforretningen – så er du sikker på at finde den perfekte hvilestol til dit hjem.